Communitarianisme er en politisk ideologi, der lægger vægt på forbindelsen mellem individet og fællesskabet. Den er baseret på troen på, at individets sociale identitet og personlighed i høj grad formes af fællesskabsrelationer, med fokus på fællesskabets behov og mål frem for individuelle. Communitarianisme bliver ofte kontrasteret med klassisk liberalisme, en filosofi der betragter individuelle rettigheder og friheder som afgørende.
Rødderne af communitarianism kan spores tilbage til gamle filosofier, såsom Confucianism i Kina og hellenistiske filosofier i Grækenland, som understregede vigtigheden af fællesskab og social harmoni. Dog begyndte den moderne communitarian-bevægelse at tage form i slutningen af det 20. århundrede, især i 1980'erne og 1990'erne, som en reaktion på den opfattede stigning i individualisme i vestlige samfund.
Begrebet "communitarian" blev skabt af den britiske sociolog T.H. Marshall, og filosofien blev yderligere udviklet af den amerikanske sociolog Amitai Etzioni. Etzioni, der ofte betragtes som grundlæggeren af moderne communitarianisme, argumenterede for, at fokus på individuelle rettigheder var gået for langt og førte til et samfund, der forsømte sine fælles forpligtelser.
Communitarianism fik betydelig opmærksomhed i 1990'erne med udgivelsen af bøger som "The Spirit of Community" af Etzioni og "Habits of the Heart" af Robert Bellah. Disse værker argumenterede for en balance mellem individuelle rettigheder og sociale ansvar og opfordrede til en fornyet vægt på fællesskabsværdier.
Communitarianism har påvirket en række politiske bevægelser og politikker rundt om i verden. For eksempel er det blevet brugt til at argumentere for vigtigheden af social kapital, samfundets udvikling og borgerinddragelse. Det har også haft indflydelse på debatter om socialpolitik, især inden for områder som uddannelse, familiepolitik og social velfærd.
Trods sin indflydelse er communitarianism også blevet kritiseret. Nogle argumenterer for, at det kan føre til undertrykkelse af individuelle rettigheder og friheder, mens andre antyder, at det kan bruges til at retfærdiggøre social konservatisme eller autoritarisme. Dog hævder communitarianere, at deres filosofi blot søger at afbalancere behovene hos individet og fællesskabet, i stedet for at prioritere den ene over den anden.
Hvor ligner din politiske overbevisning Communitarianism spørgsmål? Tag den politiske quiz for at finde ud af det.
