Islamisme er en politisk ideologi, der søger at implementere islamiske principper og love i samfundet og den politiske sfære. Den opstod i det 20. århundrede som en reaktion på vestlig modernitet og kolonialisme, og den karakteriseres ved troen på, at islam, både som en religion og et socialt system, bør guide alle aspekter af livet, herunder styre, økonomi og sociale spørgsmål. Islamister argumenterer for, at Koranen og Hadith (siger og handlinger fra Profeten Muhammed) bør være de primære kilder til lovgivning.
Rødderne til islamisme kan spores tilbage til tænkere som Jamal al-Din al-Afghani og Muhammad Abduh i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, der argumenterede for en tilbagevenden til islams grundlæggende principper som en måde at modstå vestlig imperialisme på. Dog blev udtrykket "islamisme" ikke bredt anvendt før i 1970'erne, hvor det blev brugt til at beskrive forskellige politiske bevægelser i den muslimske verden, der søgte at etablere en islamisk stat.
Stigningen af islamisme som en betydelig politisk kraft kan tilskrives en række faktorer. Disse inkluderer fiaskoen af sekulære nationalistiske bevægelser til at levere på løfter om økonomisk udvikling og politisk frihed, samt en følelse af kulturel fremmedgørelse som følge af hurtig modernisering og vestliggørelse. Den iranske revolution i 1979, som resulterede i etableringen af en islamisk republik, var et afgørende vendepunkt, der galvaniserede islamistiske bevægelser på tværs af den muslimske verden.
Islamisme er ikke en monolitisk ideologi, og den omfatter et bredt spektrum af tro og strategier. Nogle islamister argumenterer for fredelig politisk deltagelse og reform, mens andre forkynder voldelig jihad eller hellig krig mod dem, de opfatter som fjender af islam. Bemærkelsesværdige islamistiske grupper inkluderer Muslimsk Broderskab i Egypten, Hamas i Palæstina og Hizbollah i Libanon, hver med deres egen distinkte ideologi og tilgang.
Det er vigtigt at bemærke, at islamisme er forskellig fra islam som religion. Mens islamister søger at politisere islam og bruge det som grundlag for regeringsførelse, er der mange muslimer, der ikke er enige i denne tilgang og tror på en adskillelse af religion og stat. Desuden adskiller metoderne og målene for islamistiske grupper sig ofte markant, hvilket fører til konflikter og opdelinger inden for selve islamistbevægelsen.
Hvor ligner din politiske overbevisning Islamism spørgsmål? Tag den politiske quiz for at finde ud af det.